Hvis du sætter mig i bås, så tisser jeg i dine træsko

På tirsdag kan jeg ikke, der skal jeg være syg.

En ofte skrevet sætning på de sociale medier, er noget a la “suk, ak og ve, syg igen, det har jeg bare ikke tid til”

Og så tænker jeg lidt, nåh men hvem har egentlig det? Er der mon nogle der lige sætte tid af i kalenderen til en sygedag eller år eller noget?

Det var da ikke fordi, jeg halvvejs igennem mit studie, lige stoppede op og tænkte, “nåh jeg tager sgu lige en pause, hvor jeg hygger mig med at gå i joggingbukser, blive stukket i armen, får en halv lam krop og æder piller på størrelse med bier, -mens jeg vælter rundt som en gøgler, med smerter i alle led og hukommelsesbesvær”

Nææh det er da tværimod SKØNT at se, og høre om alle sine jævnaldrende, få karriere og lave børn (misforstå mig ikke, jeg syntes de er seje og at deres børn er dejlige) imens man går det fysioterapi og shopper i seniorland, taler med arrogante socialrådgivere og klynker over at have jaget ens potientielle livspartner væk, med sine sygelige sygdomsprægede humørsvinginger

“skat hvorfor græder du?”

“fordi”

“fordi hvad”

“fordi det er tirsdag og jeg kan ikke få mine bukser på!!!!!”

“skat hvorfor græder du nu?”

“fordi inde i fjernsynet var der en fugl, der havde mistet sin mor og så kom jeg til at tænke på, hvor mange fugle her i verden, der mister deres mor, eller ryger ud af reden og dør, og så bliver jeg bare så ked af det jo” BUUUHHHUUUU

Eller;

“ARGH GIDER DU IKKE GODT BARE GÅ HVIS DET SKAL VÆRE SÅDAN”

“okey”

“GÅR DU?? HVAD BILDER DU DIG IND?!?!”

“jeg forstår jo godt hvorfor, du går, dumme dumme mig” buhhhuuuuuuuuuu

Nåhja tosomhed er jo også totalt overvurderet, ligesom koldskål og karriere.

Jeg sætter mig bare pænt her i sofaen og venter tålmodigt på at min krop holder op med at æde sig selv op indefra, det gør ikke spor jeg skulle alligevel ikke andet.

Og hvis jeg keder mig, kan jeg jo altid strikke en hue (hvis mine hænder gider virke) eller skrive en anmeldelse over hospitaler (hvis min hjerne ikke køre for meget rundt om sig selv)

Riget – god behandling, urealistisk mulighed for at tale med en læge, om den sygdom man er indlagt for.

“nåh har du attak, du kan komme ind imorgen kl 9 og så kommer der en læge, cirka inden for 1-8 timer…” 

øh okey, sagde jeg at jeg havde attak og har det AF LORT TIL??!

Herlev – søde mennesker, minus en virkelig træls sygeplejerske på operationsstuen

“Jeg vil bare sige jeg er meget svært at lægge drop på, så i advaret”

“nåh det er nok bare fordi du nervøs dine årer ikke er synlige”

“øh nej hvorfor skulle jeg så sige det andet?!”

I øvrigt utrolig grim indretning, men pæn udsigt om natten

Frederiksberg hospital -virkelig pæn udefra -virkelig træls indeni

Hvidovre hospital – det værste sted jeg nogensinde har oplevet, for det første gad de ikke at fodre mig, fordi jeg har taget et valg om ikke at spise dyr pga. etiske årsager og ikke har gjort det i mange år

“nææh men det er jo ikke en allergi eller en religiøs beslutning vel?”

“øh nej, so fucking what!?! kan du virkelig ikke regne ud hvad der ville ske hvis du, pludselig fylder laktose, i en mangeårig veganer, eller skal jeg virkelig skære det ud i pap for dig?”

“nåh men så kan du da få et æble og en pære ik, du skal jo også kun være her i 3 dage”

For det andet, fik de heller ikke rigtig flyttet mig til en anden afdeling, og at ligge med hjerteflimmer, høj plus og i øvrigt er ustabil grundet sult, – blandt folk der råber og skriger og bliver hentet ind, skide stive, til udpumpning fredag nat, – er virkelig en dårlig kombi.

Til sidst vil jeg sige at jeg selvfølgelig ikke er så sur, træls og bitter som jeg lyder, jeg er jo bare en lille bitte smule misundelig, jeg ville jo også bare gerne prøve at have sygdomsfrie dage, så jeg, – når jeg blev syg kunne sige “ej DET har jeg da virkelig ikke tid til”

4

  • Tanja Liv

    Hooold nu op, du rammer plet her. Oss her ;)) Sarah du skriver simpelthen så rammende og den her ” Nåhja tosomhed er jo også totalt overvurderet, ligesom koldskål og karriere” Den er lige til lommen ;)) Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Wie

    Den gik da lige i hjertet !
    Super relevant og humoristisk beskrivelse af et liv uden for fællesskabet. Det sælger bare ikke særlig godt at være førtidspensionist med de interesser der er nødt til at følge med hvis man ikke vil tabes på gulvet af systemet ;-/
    Tak for at sætte ord på ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      præcis, bare man husker ikke at miste sig selv, i møllehjulet af folk der vender og drejer en 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis du sætter mig i bås, så tisser jeg i dine træsko