Selvom jeg elsker efteråret og den måde farverne i naturen, nærmest føles magiske.

Så er det også den tid på året, hvor min krop langsomt begynder at falde fra hinanden.

Og den sidste måned, har jeg været mere på langs end oprejst.

Få gange afbrudt, af en nærmest manisk adfærd, hvor jeg har pisket mig selv til at gøre noget, produktivt.

Noget der kan ”forsvare” min eksistens.

For lige nu, er det nok det jeg kæmper allermest med, – min ret til at være til, de dage hvor jeg intet kan.

Jeg indrømmer gerne, at jeg i mange år har pakket min usikkerhed ind, ved at være noget for andre, eller ved at gøre noget godt, noget produktivt, fået nogle til at føle sig godt tilpas, eller lave noget med mine hænder.

På dage – Som der desværre har været en del af den sidste måned. Hvor jeg har haft så mange smerter og kramper, at jeg nærmest kun er stået op, for at opfylde mine dyrs behov og derefter er faldet omkuld igen. – Har jeg virkelig kæmpet meget med den følelse af at så parkeret, på den anden side af livet.

Og selvom jeg dagligt både meditere og dyrker yoga, kæmper jeg med at rumme, de mørke, tunge følelser, og sorgen over kun at kunne gøre ting halvt, og hele tiden skulle vælge det ene eller det andet.

Jeg ved der er mange kronikere der kæmper med nogle af de samme følelser, vreden, irritationen, frustrationen over at det skal tage 3 skide dage at gøre rent, i stedet for 1!

Ensomheden, i at stå alene med en sygdom, der viser sig på måder der er umulige at forstå eller forklare.

Og derfor skriver jeg dette, selvom jeg har kæmpet med at få ordene frem.

For du er ikke alene og det er ikke forkert, at føle sig ked af det, når man har ondt eller at føle sig udenfor, når der er ting man må sige nej til.

Jeg ser dig, og jeg forstår.

Ps. Kan jeg i den grad anbefale den app der hedder insight timer.

Det er en meditations app, med små øvelser og guidede meditationer. Min favorit er af en der hedder Sarah Blondin og hedder ”I would like to give you permission”

Det har hjulpet mig rigtig meget at være udenfor i naturen, med hende i ørerne, på de tunge dage.