At springe ud som syg

Feriedrømme

Jeg drømmer om det samme, ferie – bare tre ugers ferie, fra at være syg.

3 uger hvor jeg ikke behøver ”nej det går ikke -hatten” ”nåh det når jeg heller ikke -hatten” eller ”jeg må lige have en pause -hatten”

Jeg kan godt lide sommeren.

Den måde varmen løsner toppen af spændingerne i min krop, og det naturlige skud D-vitamin, løfter mit humør.

Jeg elsker følelsen af frie ben i shorts, der ikke er klemt inde i bukser, som gnider op og ned, af mine følelsesforstyrrelser i benene.

Jeg elsker at se den måde solen giver folk overskud og energi, når de hænger ud, de få steder hvor der gror græs på Vesterbro.

Og den summen der er i byen, de lune aftener, hvor folk hellere vil være ude end inde.

 

Men det giver mig også en knude af sorg i mit hjerte.

Sommer eller ej, min krop er ligeglad, og jo mere jeg drømmer og planlægger desto tungere bliver den.

Jeg værdsætter stadig alt hvad den kan og lever højt på, hvor gode mine ben er at gå på, for tiden og hvor flygtigt det hele er, fra dage hvor jeg kan en masse, til dage for jeg er fængslet i min lejlighed, træt, tung og ked af det.

De tunge dage hvor jeg må kravle tilbage i min seng, fordi det heller ikke var i dag jeg kom til at rykke på noget som helst.

De dage hvor, når jeg møder folk, der vil mig, og det eneste jeg tænker på, hvornår jeg kan gå fordi det at fuldføre en sætning, og sammensætte et muntert smil, tager alle mine kræfter fra mig.

Jeg har ikke været så motiveret til at skrive, fordi jeg hele tiden har været mellem disse to stadier.

Har jeg haft en smule energi, har jeg taget den med mig, er gået ud, følt mig levende og normal, jeg har grint, drukket øl i solen, gået ture, taget på eventyr.

Men når jeg så er kommet hjem, har jeg været tom og tømt for energi, og jeg har restløst siddet som i søvne med åbne øjne uden at kunne samle mig om noget som helst.

Jeg ved godt jeg burde passe bedre på mig selv, men lige nu har jeg bare alt for meget at skulle have gjort og sagt, til at tage hensyn til, om jeg når hele vejen hjem, før alt luften er feset ud af ballonen.

 

For hvad betyder det at man er gammel nok til at vide bedre, når man stadig kan gå for en på 24 år, en lun nat på Roskilde Festival, hvor drenge med hipster-hår kommer med usammenhængende komplimenter til ens kavalergang, fordi de tror man er en af dem, ung og sorgløs og typen der var klar til at stikke af mod sol og eventyr, hvornår det skulle være.

Så måske er det urealistisk at drømme om ferie fra den sygdom der pt. Styrer det meste af mit liv, men jeg er stadig fri, ikke hele tiden men i små øjeblikke, hvor noget er i stand til at slå mig ud af min virkelighed.

Og jeg værdsætter disse øjeblikke, det lover jeg dig!

roskilde

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At springe ud som syg